Tip-tip-tip-oldeforældre  (farfars morfars morforældre)

74. Anders Stephansen (1759-1812). Gårdmand.
75. Else Jensdatter (1766-1854).

 

Anders Stephansen, født 1759 i V. Kinderup i Horsens sogn (Ålborg amt), søn af gårdfæster Stephan Christensen og Anne Nielsdatter. Han var gårdfæster i Horsens by, sikkert en fæstegård han har overtaget efter sin far, enten ved giftermålet i 1789, eller efter faderens død i 1793. Anders Stephansen blev gift i 1789 med Else Jensdatter, født 1766 i Vestbjerg i Sulsted sogn, datter af Jens Mikkelsen og Birgitte Pedersdatter. 
Anders Stephansen døde den 13. februar 1812, og den 13. marts blev der afholdt skifteforretning. Gårdens redskaber vurderedes til godt 34 rigsdaler, og besætningen, der bestod af 2 svin, 4 heste og 2 føl, 6 køer, 3 kviekalve og 2 spædekalve samt 4 får, til ialt 1107 rigsdaler. Indboet sattes til ialt 70 rigsdaler, det samme som værdien af en af køerne. Det var et beskedent indbo, selvom stuehuset havde 3 stuer, 1 kammer, bryggers, en lille ølkælder og et loftskammer. Det dyreste indbo var en jern-bilæggerovn til 12 rigsdaler, og det mindst værdifulde i indboet en "fjel" til 1 skilling. Anders Stephansens tøj - gangklæderne som det kaldtes - havde han efter Else Jensdatters forklaring til skifteretten allerede mens han levede fordelt mellem børnene, så deres værdi indgik ikke i bo-opgørelsen. Anders Stephansen havde desuden i sin tid ejet et mindre sted i Horsens by kaldet Bakken, som han inden sin død havde solgt til en Christen Jensen for 1000 rigsdaler. Herved kom boets indtægter op på ialt ca. 2188 rigsdaler.
Efter bo-opgørelsen skulle bygninger og besætning efterses for eventuelle mangler og "Brøstfæld", således at udgifterne kunne gøres op og skiftet afsluttes. Men der gik mere end halvandet år inden næste skiftesamling trådte sammen. Forhalingen af skiftet var sket på begæring af enken Else Jensdatter, idet hun ventede at den ældste søn Stephan skulle komme hjem fra "hans Mayestæts Tieneste", altså soldatertjenesten. Han kom dog ikke, og skiftehandlingen genoptoges den 30. december 1814. Her blev udgifterne gjort op således: Reparation af gårdens bygninger godt 286 rigsdaler; manglende besætning og "Inventarium til Gaardens Drift" 351 rigsdaler; omkostninger til skiftet (salær, afgifter, papir mm) godt 60 rigsdaler. Hertil kom Else Jensdatters udgift til Anders' begravelse, der skulle betales med 120 rigsdaler, og som udgift skulle også regnes omkostninger til hendes egen begravelse, der ligeledes sattes til 120 rigsdaler. Alt i alt gav det indtægter på godt 2188 rigsdaler og udgifter på ca. 937 rigsdaler, hvilket betød at der til livsarvinger var ca. 1250 rigsdaler. Beløbet blev delt imellem dem lovmæssigt, dvs halvdelen (en hovedlod) til enken, og den anden halvdel til børnene således at sønnerne fik hver en broderlod, der var det dobbelte af døtrenes søsterlod. Else Jensdatter lovede til næste termin (11. juni 1814) at udbetale arvelodderne til de to ældste sønner Anders og Jens, samt til skifteforvalteren at udbetale de 4 umyndige børns arvelodder således at denne kunne deponere beløbene indtil børnene blev myndige og kunne få dem udbetalt(2)
Sønnen Peder Christian overtog efter faderen fæstet af gården, som han senere købte til selveje. Else Jensdatter boede her på aftægt i 1834 og til sin død den 6. november 1854.

Børn 

1.

Stephan Andersen. Født 20. oktober 1790 i Horsens by og sogn. Gift 1817 i Hellevad (Hjørring amt) med Karen Marie Nielsdatter. Stephan Andersen og Karen Marie Nielsdatter var gårdfæstere af Trøgdrup Søndergaards østre halvgård; Karen Marie var halvsøster til Lars Pedersen (ane 36) i den vestre halvgård (den nuværende Mellergaard), og Stephan Andersen bror til Lars Pedersens hustru Anne Andersdatter (ane 37). Stephan Andersen og Karen Marie Nielsdatter havde først en gård i fæste i Horsens by - i 1840 boede de her med 6 børn samt en karl og to tjenestepiger. I begyndelsen af 1840'erne flyttede de til Trøgdrup Søndergaard østre halvgård. Børn: Anders f. 1819, Else Marie 1821, Juliane Marie (1825-1825), Niels Christian 1826-1890, Jens Peter 1829, Gyllen Marie 1832, og Peder Christian 1836.

2.

Jens Andersen Født 30. juni 1792 i Horsens by og sogn. Gift 27. februar 1827 i Hallund (Hjørring amt) med Anne Kirstine Larsdatter (født ca. 1803 i Hallund). Jens Andersen var 1834 selvejergårdmand på Rønhøjgård i Horsens sogn og by. I 1860'erne overtog sønnen Lars Jensen gården, og Jens Andersen og Ane Kirstine Larsdatter boede på aftægt til de døde, han i 1860'erne, hun vist senest 1880.
Børn: Anders født 16. april 1826 eller 1828 og Lars 25. april 1831.

3.

Anne Andersdatter født 1795, se ane nr. 37.

4.

Peder Christian Andersen. Født 23. august 1797 i Horsens by og sogn. Død 9. april 1802, 5 år gammel.

5.

Birgitte Andersdatter. Født 20. maj 1800 i Horsens by og sogn, død 2. januar 1801, 7 måneder gammel.

6.

Michael Andersen. Født 23. januar 1802 i Horsens by og sogn. Gift den 4. april 1831 i Hammer (Hammer sogn, Ålborg amt) med Anne Larsdatter, født 1805, død 1845/1850. Michel Andersen var gårdejer på Møgelmose i Hammer sogn (folketællinger 1834 og frem). I 1870 bor han på aftægt på Møgelmose, der nu er overtaget af sønnen Anders Michaelsen. Michael Andersen levede endnu i 1880. Børn alle født i Hammer: Else 1832, Lars 1834, Maren 1836, Anders 1838, Christian 1841, Christian 1843 og Christian 1747 (den første og sidste Christian muligvis døde som små).

7.

Peder Christian Andersen. Født 14. februar 1805 i Horsens by og sogn. Gift 1827 i Horsens med Maren Jensdatter af Horsens, født 1801, død i Horsens 1837. Peder Christian Andersen blev 1838 gift 2. gang i Dronninglund med Anne Marie Larsdatter (født 1814). Peder Christian Andersen overtog sin fars gård i Horsens By efter dennes død i 1812, enten i fæste eller ved køb, i hvert fald er han i 1845 selvejer af gården. Peder Christian Andersen var i en periode i 1850'erne medlem af sognerådet. I 1870 boede han og familien på Hedegaard i Horsens østre distrikt, men om dette er den samme som faderens gård eller om Peder Christian Andersen er flyttet ved jeg ikke. Han solgte i 1870'erne Hedegård og flyttede med hustruen på aftægt hos sønnen Anders Pedersen på gården Petersborg, der var nabogård til Hedegård. Peder Christian Andersen levede endnu i 1890, men hans hustru Ane Marie Larsdatter var da død.
Børn af første ægteskab: Else Kirstine Pedersdatter (1829, død 1847), Jens Pedersen (1833, død 1834), Jens Pedersen (1835). Børn af andet ægteskab: Lars Pedersen (1840, død 1842), Anders Pedersen (1842), Anne Pedersdatter (1844), Maren Kirstine Pedersdatter (1848), Lars Pedersen (1850), Else Marie Pedersdatter (1854), og Laurits Christian Pedersen (1858).

8.

Birgitte Andersdatter. Født 5. juni 1808 i Horsens by og sogn. Gift 1827 i Horsens med gårdmand Niels Jensen i Horsens (født o.1797 i Horsens sogn, død i 1860'erne). Birgitte Andersdatter levede endnu i 1880, hvor hun er opført som gårdejer. Børn: Inger Marie født 1828 (død 1828) og Jens født 1832.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilder/referencer

 

1. Kirkebøger, folketællinger

2. Langholt Gods' skifteprotokol 1794-1853, fol. 172b, 183. (Mikrofilm).